tirsdag den 23. oktober 2012

Involveringsstrategier

  • Medskabelse af Programmer, Produkter
      • Research, 
  • Involvering i Programmer, Produkter
  • Skabelser af nyt involverende Produkt, Program, Univers
  • Involverende kampagner
    • Før programmet sendes
    • Mens programmet kører
Ved nogle programmer er det oplagt, mens det ved andre er svært at involvere brugerne.

Direkte kommunikation med programmet

fredag den 12. oktober 2012

Note: Jacob Stigler - GoViral. Oplæg om viral distribution.

Go Viral 
- 20.000 video kampagner siden de startede - bl.a. "Mor Karen" fra VisitDenmark.
- 50 % af top 10 brand i verden som kunder
- Kan garantere 2 mill. afspilninger som minimum
- For tiden 40 mill. afspilninger om måneden
- Tager 1,50 kr pr. visning

GoViral Network 
- Deres underdistributører: får 0,40 kr. pr. visning For annoncørerne: Det vigtigste for en annoncør, er at de positionerer sig som afsender af værdifuldt indhold.
- 90 % af pengene bruges på pre-roll lige nu! (altså som almindelige reklamer før et tv-program)
- Er godt til at skabe awareness, men hvis man vil ha involving kræver det mere indhold!

- Tænk på at brugerne er utålmodige! 
- Nordisk Film: troede brugerne kun ville se deres trailere i biografen - det passer ikke!
- Trailere skal på nettet - og instruktøren er nødvendigvis ikke den bedste til at lave denne.
- Trailere skal skabe en forventning -> Klimakset skal op foran i traileren!

Indhold:
- GoViral har sagt nej til content/annoncører, fordi det ikke var værdifuldt indhold.
- Længde af content: Jo kortere, jo sværere er det at få folk til at klikke på det.
- Ved over 45-50 sek. er der større villighed fra brugeren til at investere i contentet socialt.
- Nike er godt eksempel på hvordan man kan arbejde rigtig godt med video.
- Vi som forbrugere er der altid og har altid penge på lommen, vi er villige til at bruge.
- Derfor skal Nike altid være tilstede for forbrugeren! - Store flotte film

Produktion af video: 
- Hvad er det for nogle håndtag vi bruger, hvad er det for nogle undskyldninger vi giver folk for at snakke om det her.

Distribution: 
-Youtube algorithmen er svær at knække.
- Er en afspilningsplatform, mere end en distributionsplatform.
- Det handler om at have hele organisationen med på konceptet og hele forløbet.
- Google danske direktør: "Lav noget NICHE - og gå GLOBALT med det"

torsdag den 11. oktober 2012

Mobilen som medie, grundlæggende forståelse af mobiltelefonen oplæg v. POES tirsdag d. 9/10


Mobil merværdi - Et ord vi skal huske og som vi kommer nærmere ind på!

Hvad karakterisere mobilen:
- Har den med ud i verden
- Den er lille
- Kommunikationsmedie
- Er encyclopedisk - rummer "al" viden
- Status som fast følgesvend
- Altid løse problemer
- Arbejdsredskab
- Underholdningsgadget
- Personlig - henvender sig til dig
- Kamera 
- Videokamera


Mobilens DNA: 
  • Personal/personlig 
    • Det er min tlf, når folk ringer til netop den, forventer de at få fat i mig. 
    • Man har meget personligt data i den.
    • Man har evt. en arbejds og en privat mobil
  • Portable/mobil
    • Man kan tage den med overalt
  • Pedestrians/undervejsmedie - men man ved ikke, hvor folk befinder sig, når de bruger mobilen
    • Den er altid med os og omkring os.
    • Den bruges undervejs

Apps eksempler:
- Click a taxi
- magicplan - Laver plantegneinger
- Smiley - fødevarestyrelsens vurdering
- google sky maps - stjernebilleder
- Tune in


Begreber i forbindelse med apps:
  • Customised - afsender orienteret, går efter en målgruppe, modtager-pakker, jeg sammensætter selv ud fra pakkerne.
  • Personalised - følger min profil, et filter jeg ligger ind, husker mine valg, målrettes mig, eks. Foodspotting: hvad er nærmest mig, hvad søgte jeg på sidst, osv.
  • Push - ting skubbes ud til folk, typisk når man abonnerer på en fast tjeneste.
  • Pull - folk skal selv opsøge ting
Personlige apps skal:
- være vedkommende
- have relevans!
- have nytteværdi
- have brugsværdi
Men til gengæld giver de en direkte relation til brugeren! 

Kontekst/brugssituationen er alfa-omega. Hvor skal app'en bruges henne!


Mobil udbydere:
  • handler for dem om at have meget indhold - mange apps
    • Eks. Apple vil gerne have mange apps tilgængelige til iPhonen, så folk ønsker at have netop deres mobil.

- Det hele: alt vores indhold skal også være på mobilen. Responsive webdesign - når vi laver vores indhold, laver vi det så det kan lægges på alle platforme. Der er adgang til det hele, man kan søge sig til det hele.
- Det tilpassede: når der laves tilpassede versioner, eks. facebook der tilpasser deres indhold til en mobil version, man tilpasser det både designmæssigt altså til en anden skærm og indholdmæssigt med datamængden.
- Det unikke: eks. DR's programguide, fordi folk lige præcis vil have en programguide (rummer altså ikke også nyheder, vejr, mm)

onsdag den 10. oktober 2012

Opgave: App - Noter

-->
Noter fra onsdag d. 10 Oktober, 
Peter & Creating Magic – The 6 M’s

Movement (Geografi )-  Bryde den fysiske ramme / ram (ex. augmented reality)
Moment (tid) – Udvide tidsbegrebet (kalender, uafhængig tidsdimension)
Me (personlig) – Udtrykke mig selv, spejle mig selv i, gemme min historik osv, hvordan sætter jeg mit præg på…
Multi-user (Social) – Udvide mine forbindelser til venner
Money (Forretning) – Forøge mit forbrug/købe
Machine (Mediator)  - Remote Control, muliggør automatisering / automatisk kontakt
 
1. The THING - Hvor mange funktioner, gerne én kerne funktion (max 5)
2. Extra Values / Business
3. Community: Glue & Viral

Tænk i sessioner, tidssekvenser - Folk går ud og ind af app's.

Besvar i opgaven, hvad gør man lige før man går ind i app'en, og hvad der sker lige bagefter app'en.
-->

BONDERØVEN APP
Få indblik i Franks metoder, følg med i dagligdagen / projekterne fra mobilen..
AKTUELLE TEMA-SIDER (Med WIKI/BAGGRUND)
”SPØRG FRANK” (ala. Quora) – Har du spørgsmål?
”PROJEKT SOM I GAMLE DAGE” Brugerdrevet, Projektstyring, økologisk, håndværksmæssigt -> Start dine egne projekter og få feedback, løbende, fra andre brugere af siden.
”FRANKS TWITTER/INSTAGRAM” – Feed med daglige opdateringer.
Alt kan upvotes eller downvotes > Top 10.
Bliv en RIGTIG bonderøv (1-10 stjerner)
Del på Facebook eller Twitter.

FRISTET – HVOR LANGT TØR DU GÅ
Udfordre dine venner med Fristelser – inspirerede af programmet eller bruger-generede fristelser / udfordringer.
(Be)Vis det med billeder eller video og bliv stemt op af Rangstigen.
Nominer dine venner til Fristet - Community stemmer om udfordringer.
Se profiler af deltagerne osv.


Noter omkring Essay-skrivning ved Nikolaj


-->
-->
NB! Essay betyder forsøg på at forstå på fransk
En subjektiv refleksion. Man kan målrette det imod en særlig modtager, men ellers er det til sig selv.

”Man skriver for at tænke”!
Ambitionen for en essay skal være relevant for andre. Sæt en minimums målgruppe, som er uden for ens nær kreds –underviser, klasse, faget, dem man hænger ud med. Tænk på at åbne faget op for folk udenfor –gøre det interessant. 

”Skriv for dig selv, men nå ud over rampen! Få din læser ud på kanten af stolen!”
·      Lav en tragt der lister folk indenfor/inviterer indenfor og få dem til at lytte.
·      Henvend dig så direkte –jeg har noget jeg gerne vil fortælle jer
·      Teksten skal være åben for alle der har lyst til at læse den
·      Lav en rammesætning  i form af en overskrift ( god og fangende)–”hvor er vi”? Eller ”Disse tanker har vi gjort os efter underisning i..”
·      Essayet er for dig og dem du ikke kender. Hav en ambition om at have en så stor målgruppe så muligt!
·      Husk eget perspektivt. Husk dit eget engagement. Hav dig selv med i teksten…” da jeg fyldte 66”…

 Gode råd fra Nikolaj:
·      Writing is Rewriting! ”Man har ikke skrevet før man har skrevet om”
·      Print og læs dit/jeres essay
·      Skriv det igennem –eller skriv et nyt, baseret på de tanker du får når du læser.
·      Husk at teksten skal inviterer indenfor
·      Er teksten selvforklarende –husk at forklar eks. hvem folk du skriver om er mv
·      Er teksten korrekt: fjern slå eller stavefejl, kommaer
·      Hænger sprog og formuleringer sammen med rammesætningen i teksten
·      Leg med sproget og overrask dig selv og læseren




fredag den 5. oktober 2012

Hvad er transmedia


Mediekonference: Hvad hulen er det dér Transmedia?

Flere talere på New Media Days kredser om det nye årtis vigtigste medietrick.

SIDSTE NYT FRA MEDIEFRONTEN

Politiken er med på New Media Days, der er en todages konference i København om medieudviklingen i Danmark og resten af verden.
Vi dækker oplæg, debatter og prisuddelinger på politiken.dk - følg med hvis du er deltager eller ville ønske, at du var.
Det er noget med at få engageret brugerne, seerne og læserne.
Og altså mere end bare at åbne et kommentarfelt eller lave en quiz.
Det er noget med ikke blot at blive på sin egen foretrukne platform, men at sprede sig ud over alt, hvad man forestille sig af kanaler.
Eller, det er måske det, der hedder Cross Media?
Talerne på New Media Days, som netop er overstået, har selv haft lidt svært ved at skille størrelserne fra hinanden, men hovedsagen er, at Trans- eller Cross Media bliver hulens vigtigt i forhold til mediernes måde at agere på i de kommende år.
Dem der ikke fatter det, bliver kastet af vognen, siger de kloge på messen. Så det er bare om at følge med.
Blair Witch-manden på scenen 
En af de paneldebatter, der behandlede det nye sort på mediekonferencen i Carlsbergs gamle tappehaller, havde fået titlen 'Transmedia in the US – Three emerging trends'
I panelet sad nogle tunge herrer, der burde vide, hvad de taler om.
Brian Cain, Zach Brand og Steve Peters har hver for sig nogle imponerende cv'er, der - uden at gå for meget i detaljer - eksempelvis tæller produktion og kampagne for en serie som True Blood eller film som The Dark Knight, Blair Witch Project og Pirates of the Carribean.
Og med kampagner menes der altså her udformningen af et Cross- eller Trans Mediaprojekt.
Få folk til at blive nysgerrige 
De lidt skarpere definitioner og forskelle venter vi lige et øjeblik med, men fælles for begge termer er, at det ikke længere er nok eksempelvis at lave en god Batman-film eller en bloddryppende fræk serie om vampyrer og blot lade dem køre i biografen eller i fjernsynet.
Der skal mere til. Der skal skabes et såkaldt community om projekterne, som nuværende eller kommende fans kan svælge i, leve sig ind i, blive en del af og ikke mindst fortælle deres venner om.
Et godt eksempel er hypen omkring filmen Blair Witch Project, som Brian Cain var med til at skabe.
Længe før filmen nåede biograferne, var den blevet et kæmpe internetfænomen, og folket brugte tid og kræfter på at gætte, om der virkelig var tale om en rigtig historie. Det gik de så i biografen for at finde ud af.
»Men det kan også være meget mere enkelt«, siger Cain fra paneldebatten på den store scene i den gamle tappehal.
»Som eksempelvis med filmen 'District 9'. Den blev blandt andet markedsført med store bannere, hvor der kun stod 'Humans only, no aliens allowed'. Og det var genialt. Det var så bizart, at man fik folk til at stoppe op og tænke, hvad? Og så gik de hjem på nettet for at undersøge det og blev så hevet ind i universet på nettet. Til sidst gik de selvfølgelig i biografen og så filmen«, svarer Brian Cain på spørgsmålet om, hvilken Transmedia-kampagne, der for nylig har gjort indtryk på ham.
Sexspil med alkometer 
Men er det nu også en Transmedia-kampagne?
Egentlig ikke. Det er nok snarere en Cross Media. I hvert fald hvis man skal tro en anden af dagens tidligere præsentationer ved navn Pixel Jam.
Her præsenterede Jakob Høgel, kunstnerisk leder i New Danish Screen, et projekt, hvor 35 hoveder fra forskellige kreative brancher var blevet sat sammen for i fællesskab at finde på nye danske Transmedia-projekter.
Det kom der mange forskellige ideer ud af. Et sexspil med alkometer eksempelvis eller et computerspil til folkeskoleelever, der skal spille sig vej gennem danmarkshistorien. Og forhåbentlig lære noget undervejs.
Men inden præsentationerne af krea-projekterne gik i gang, fik publikum definitionerne på Transmedia og Cross Media ridset op. Og tak for det.
Borgen er slet ikke Transmedia 
Her kommer de så til dig også:
Cross Media er en betegnelse for et projekt, der præsenterer sig selv på flere platforme. Som eksempelvis DR's søndagsserie Borgen, der både lever på tv, som radiospil og på nettet.
Det er ambitiøst, men ikke lige så ambitiøst som Transmedia.
Et Transmedia-projekt præsenterer nemlig ikke blot sit materiale på flere platforme, men lader også brugerne være med til at udvikle på det på flere platforme.
Der er altså ikke tale om envejs-kommunikation fra eksempelvis DR til seeren. Kommunikationen går begge veje.
Et godt eksempel på det, er serien 'Seven Days', som i øjeblikket kører på britiske Channel 4.
Folket skal læres op, før det virker
En af hovedmændene bag 'Seven Days' er den britiske tv-guru Matt Locke, som talte på konferencen i går, og han bakker Pixel Jams definition af Transmedia op.
Transmedia er ifølge Locke, når seerne for eksempel kan skrive direkte til de medvirkende i et tv-program. Og det kan de i 'Seven Days. Man blander altså seerne ind i plottet, der udfolder sig på skærmen.
»Folk forstod dog ikke rigtig interaktiviteten i starten«, sagde Matt Locke i går.
Men det kom de til. Lige præcis i det øjeblik, en kvindelig deltager sad inde i fjernsynet og læste nogle af de ting op, som seerne havde skrevet til hende. Der eksploderede trafikken på programmets websted”, sagde Locke.
Lær af de helt gamle historiefortællere
Og gav så mindede han ellers publikum på, at de bedste historier bliver skabt, når flere end bare én forfatter udtænker plottet.
Ligesom når historiefortællerne i gamle dage fortalte en historie. Lytteren svarede med det samme, om det var en god eller dårlig historie og begrundede det. Næste gang blev historien derfor endnu bedre.
Det skal man ifølge Locke i dag bruge internettet til.
»På Channel 4 er rigtig mange millioner nu røget fra tv-delen over til web-delen. Fordi den nærmest er lige så vigtig som tv-delen. Kald det cross-platform, multi-platform eller transmedia. Jeg hader selv alle de smarte buzzwords, men at ignorere dem er ikke en løsning«, sagde Locke i går.
Vi står og kigger spændt på fax-maskinen
I dag kredsede panelet fra USA også om Transmedia-begrebet.
Men udover at være enige om, at det bliver stort, og at alle mediefolk skal omfavne det, som var det deres førstefødte, var det som om, det stadigvæk – selv for de såkaldte eksperter – er svært at definere ordentligt.
Eller komme med den helt rigtige opskrift på.
Som Brian Cain formulerer det:
»Folk har endnu ikke rigtig fundet deres ståsted. Og vi ved altså ikke, hvordan slutproduktet bliver, men det bliver helt anderledes end det, vi har oplevet indtil videre. Det er lidt ligesom med fax-maskinen eller 8-spors båndoptageren. De føltes heller ikke helt rigtige, da de kom. Man vidste, at den mere tjekkede afløser snart ville komme. Som blev e-mailen. Det regner vi også med her. Vi ved ikke, hvordan Transmedia vil se ud, når det finder sig selv«.
Men hvad nytter det hele egentlig? 
Forvirret?
Du kan trøste dig med, at man bestemt ikke er mindre forvirret, selv om man har opholdt sig to dage på messen i København.
Godt 30 programpunkter med eksperter, der skal spå om fremtiden, men som egentlig ikke rigtig ved så meget mere, end tilskuerne gjorde i forvejen – det kan godt være tungt.
Heldigvis var arrangørerne dog ikke uden humor og havde derfor lagt et lidt utraditionelt oplæg ind i dagens program.
'Da krystalkuglen gik i stykker', handlede ganske enkelt om, at vi gætter og gætter på, hvad fremtiden vil byde, men vi gætter næsten altid forkert.
»Vi kigger på et æg, men maler en fugl«, som Peter Loell, direktør for Omnicom Media Group ganske ærligt tilstod.
Så måske bliver det dér Transmedia slet ikke til noget.