SIDSTE NYT FRA MEDIEFRONTEN
Politiken er med på New Media Days, der er en todages konference i København om medieudviklingen i Danmark og resten af verden.
Vi dækker oplæg, debatter og prisuddelinger på politiken.dk - følg med hvis du er deltager eller ville ønske, at du var.
Det er noget med at få engageret brugerne, seerne og læserne.
Og altså mere end bare at åbne et kommentarfelt eller lave en quiz.
Det er noget med ikke blot at blive på sin egen foretrukne platform, men at sprede sig ud over alt, hvad man forestille sig af kanaler.
Eller, det er måske det, der hedder Cross Media?
Talerne på New Media Days, som netop er overstået, har selv haft lidt svært ved at skille størrelserne fra hinanden, men hovedsagen er, at Trans- eller Cross Media bliver hulens vigtigt i forhold til mediernes måde at agere på i de kommende år.
Dem der ikke fatter det, bliver kastet af vognen, siger de kloge på messen. Så det er bare om at følge med.
Blair Witch-manden på scenen
En af de paneldebatter, der behandlede det nye sort på mediekonferencen i Carlsbergs gamle tappehaller, havde fået titlen 'Transmedia in the US – Three emerging trends'
I panelet sad nogle tunge herrer, der burde vide, hvad de taler om.
Brian Cain, Zach Brand og Steve Peters har hver for sig nogle imponerende cv'er, der - uden at gå for meget i detaljer - eksempelvis tæller produktion og kampagne for en serie som True Blood eller film som The Dark Knight, Blair Witch Project og Pirates of the Carribean.
Og med kampagner menes der altså her udformningen af et Cross- eller Trans Mediaprojekt.
Få folk til at blive nysgerrige
De lidt skarpere definitioner og forskelle venter vi lige et øjeblik med, men fælles for begge termer er, at det ikke længere er nok eksempelvis at lave en god Batman-film eller en bloddryppende fræk serie om vampyrer og blot lade dem køre i biografen eller i fjernsynet.
Der skal mere til. Der skal skabes et såkaldt community om projekterne, som nuværende eller kommende fans kan svælge i, leve sig ind i, blive en del af og ikke mindst fortælle deres venner om.
Et godt eksempel er hypen omkring filmen Blair Witch Project, som Brian Cain var med til at skabe.
Længe før filmen nåede biograferne, var den blevet et kæmpe internetfænomen, og folket brugte tid og kræfter på at gætte, om der virkelig var tale om en rigtig historie. Det gik de så i biografen for at finde ud af.
»Men det kan også være meget mere enkelt«, siger Cain fra paneldebatten på den store scene i den gamle tappehal.
»Som eksempelvis med filmen 'District 9'. Den blev blandt andet markedsført med store bannere, hvor der kun stod 'Humans only, no aliens allowed'. Og det var genialt. Det var så bizart, at man fik folk til at stoppe op og tænke, hvad? Og så gik de hjem på nettet for at undersøge det og blev så hevet ind i universet på nettet. Til sidst gik de selvfølgelig i biografen og så filmen«, svarer Brian Cain på spørgsmålet om, hvilken Transmedia-kampagne, der for nylig har gjort indtryk på ham.
Sexspil med alkometer
Men er det nu også en Transmedia-kampagne?
Egentlig ikke. Det er nok snarere en Cross Media. I hvert fald hvis man skal tro en anden af dagens tidligere præsentationer ved navn Pixel Jam.
Her præsenterede Jakob Høgel, kunstnerisk leder i New Danish Screen, et projekt, hvor 35 hoveder fra forskellige kreative brancher var blevet sat sammen for i fællesskab at finde på nye danske Transmedia-projekter.
Det kom der mange forskellige ideer ud af. Et sexspil med alkometer eksempelvis eller et computerspil til folkeskoleelever, der skal spille sig vej gennem danmarkshistorien. Og forhåbentlig lære noget undervejs.
Men inden præsentationerne af krea-projekterne gik i gang, fik publikum definitionerne på Transmedia og Cross Media ridset op. Og tak for det.
Borgen er slet ikke Transmedia
Her kommer de så til dig også:
Cross Media er en betegnelse for et projekt, der præsenterer sig selv på flere platforme. Som eksempelvis DR's søndagsserie Borgen, der både lever på tv, som radiospil og på nettet.
Det er ambitiøst, men ikke lige så ambitiøst som Transmedia.
Et Transmedia-projekt præsenterer nemlig ikke blot sit materiale på flere platforme, men lader også brugerne være med til at udvikle på det på flere platforme.
Der er altså ikke tale om envejs-kommunikation fra eksempelvis DR til seeren. Kommunikationen går begge veje.
Et godt eksempel på det, er serien 'Seven Days', som i øjeblikket kører på britiske Channel 4.
Folket skal læres op, før det virker
En af hovedmændene bag 'Seven Days' er den britiske tv-guru Matt Locke, som talte på konferencen i går, og han bakker Pixel Jams definition af Transmedia op.
Transmedia er ifølge Locke, når seerne for eksempel kan skrive direkte til de medvirkende i et tv-program. Og det kan de i 'Seven Days. Man blander altså seerne ind i plottet, der udfolder sig på skærmen.
»Folk forstod dog ikke rigtig interaktiviteten i starten«, sagde Matt Locke i går.
Men det kom de til. Lige præcis i det øjeblik, en kvindelig deltager sad inde i fjernsynet og læste nogle af de ting op, som seerne havde skrevet til hende. Der eksploderede trafikken på programmets websted”, sagde Locke.
Lær af de helt gamle historiefortællere
Og gav så mindede han ellers publikum på, at de bedste historier bliver skabt, når flere end bare én forfatter udtænker plottet.
Ligesom når historiefortællerne i gamle dage fortalte en historie. Lytteren svarede med det samme, om det var en god eller dårlig historie og begrundede det. Næste gang blev historien derfor endnu bedre.
Det skal man ifølge Locke i dag bruge internettet til.
»På Channel 4 er rigtig mange millioner nu røget fra tv-delen over til web-delen. Fordi den nærmest er lige så vigtig som tv-delen. Kald det cross-platform, multi-platform eller transmedia. Jeg hader selv alle de smarte buzzwords, men at ignorere dem er ikke en løsning«, sagde Locke i går.
Vi står og kigger spændt på fax-maskinen
I dag kredsede panelet fra USA også om Transmedia-begrebet.
Men udover at være enige om, at det bliver stort, og at alle mediefolk skal omfavne det, som var det deres førstefødte, var det som om, det stadigvæk – selv for de såkaldte eksperter – er svært at definere ordentligt.
Eller komme med den helt rigtige opskrift på.
Som Brian Cain formulerer det:
»Folk har endnu ikke rigtig fundet deres ståsted. Og vi ved altså ikke, hvordan slutproduktet bliver, men det bliver helt anderledes end det, vi har oplevet indtil videre. Det er lidt ligesom med fax-maskinen eller 8-spors båndoptageren. De føltes heller ikke helt rigtige, da de kom. Man vidste, at den mere tjekkede afløser snart ville komme. Som blev e-mailen. Det regner vi også med her. Vi ved ikke, hvordan Transmedia vil se ud, når det finder sig selv«.
Men hvad nytter det hele egentlig?
Forvirret?
Du kan trøste dig med, at man bestemt ikke er mindre forvirret, selv om man har opholdt sig to dage på messen i København.
Godt 30 programpunkter med eksperter, der skal spå om fremtiden, men som egentlig ikke rigtig ved så meget mere, end tilskuerne gjorde i forvejen – det kan godt være tungt.
Heldigvis var arrangørerne dog ikke uden humor og havde derfor lagt et lidt utraditionelt oplæg ind i dagens program.
'Da krystalkuglen gik i stykker', handlede ganske enkelt om, at vi gætter og gætter på, hvad fremtiden vil byde, men vi gætter næsten altid forkert.
»Vi kigger på et æg, men maler en fugl«, som Peter Loell, direktør for Omnicom Media Group ganske ærligt tilstod.
Så måske bliver det dér Transmedia slet ikke til noget.
